Kontaktperson: Uffe Gråe Jørgensen, AO (3532 5998, e-mail uffgj@nbi.dk)
Udbydes fra: NBIfAFG
Tilmeldning: Randi Møller
(randi@astro.ku.dk) (AO)
Planlagte møder (i aud.085 på Rockefeller)
hvor vi vil diskutere kapiteler fra reference 1 nedenfor,
"Comets and the Origin and Evolution of Life":
Tirsdag den 13. marts 2001 kl 9.15 - 11.00.
Kapitel 8 og 9. Gennemgang ved Steen E. Jørgensen.
Tirsdag den 27. marts 2001 kl 9.15 - 11.00.
Kapitel 6 og 7. Gennemgang ved Rikke Storm.
Onsdag den 18. april 2001 kl 13.15 - 15.00.
Kapitel 10 og 11. Gemmengang ved Malene Bohmler.
Tirsdag den 24. april 2001 kl 9.15 - 11.00.
Kapitel 4. Gennemgang ved Arne Damm.
Tirsdag den 1. maj 2001 kl 9.15 - 11.00.
Tekst uddelt ved mødet den 24. april. Gennemgang ved Michael Cramer Andersen.
Tirsdag den 8. maj 2001 kl 9.15 - 11.00.
Gennemgang af bachelorprojekt om kometernes rolle for dannelsen
af Jordens oceaner, ved Sitte Larsson og Christian Winter.
Tirsdag den 15. maj 2001 kl 9.15 - 11.00.
Kapitel 2. Gennemgang ved Sitte Larsson.
Forudsætninger: Tanken med studiekredse i almindelighed er at gå mere i dybden i et begrænset emne som generelt er for snævert til at definere et kursus. Denne studiekreds er tilrettelagt i forlængelse af kurset "Fra stjerner over solsystemets dannelse til livets oprindelse" som blev afholdt i efteråret 2000, men studiekredsen kan godt følges uden at have fulgt ovennævnte kursus.
Baggrund:
Både observationelle og teoretiske evidenser tyder på at kometer spiller en meget
aktiv rolle i de tidlige faser af et solsystems dannelse. I et dynamisk stabilt
solsystem som vores eget vil af størelsesordenen måske 1012 kometer
pertuberes rundt i solsystemet i den tidlige fase. En stor del af disse vil
blive til Oort-skyen og en anden stor del vil blive opslugt af solen. En mindre, og
stadig uvist del vil ende i kollisioner med planeter og måner. Hvis af størrelsesordenen
en ud af hver 106 kometer er kolideret med Jorden,
vil det have tilført lige så meget vand til Jordens overflade som
der idag er i verdenshavene.
Hvis radioaktivt aluminium bidrog passende til
opvarmning af kometerne i den tidlige fase, kan kometerne have haft et indre opvarmet hav
med overordentlige gode betingelser for udviklingen henimod, eller måske ligefrem
dannelsen af, de første levende celler.
Hvis alt dette er rigtigt kan kometerne have leveret både det første liv og det
medie som livet senere skulle udvikle sig i. Hvordan bliver vi af med alle "hvis'erne"?
-- det er det studiekredsen vil dreje sig om: Hvad ved vi idag og hvilke målinger og
beregninger er esentielle for at komme vidre med en dybere forståelse af kometernes rolle
for Jordens tidlige udvikling?
Vi vil primært tage udgangspunkt i tre nye bøger der belyser emnekredsen:
(1):
Comets and the Origin and Evolution of Life,
af P.J.Thomas, C.F.Chyba, og C.P.McKay (eds.),
Springer, 1996
(ialt er der 296 sider i denne bog hvoraf det meste
er af relevans for studiekredsen,
f.eks: The Origin of the Atmosphere and of the Oceans
af A.Delsemme, Comets as a Source of Prebiotic Organic Molecules
for the Early Earth af C.F.Chyba og C.Sagan,
26-Al and Liquid Water Environments in Comets af M.Podolak og
D.Prialnik).
(2):
Astronomical and Biochemical Origins,
af C.B.Cosmovici, S.Bowyer, D.Werthimer (eds.),
IAU Coll. 161, Editrice Compositori, 1997
(ialt er der 814 sider i denne bog, hvoraf 1/4
til 1/3 vil være af interesse for kurset, f.eks.
Photochemical evolution of interstellar/precometary organic
material af L.J.Allamandola et al., Organics in Comets af M.J.Mumma,
og The Chemical Origin of Life af Chr. de Duve).
(3):
Bioastronomy '99 -- a new area in bioastronomy,
af G.A.Lemarchand og K.Meech, ASP Conf.Ser.,213, ASP Publ. 2000
(ialt er der 709 sider, kun en mindre del er direkte relevant for
studiekredsen, f.eks.: Cometary Origin and Evolution af K.Meech,
From the Interstellar medium to Planetary Atmospheres via Comets
af T.Owen og A.Bar-Nun, Conditions for the Production of Liquid Water in Comet Nuclei
af M.Podolak og D.Prialnik).
Deltagelse, studiepoint, o.l: For at deltage i studiekredsen skal man bidrage aktivt med oplæg til diskusion. Man kan f.eks. læse et kapitel i en af de tre ovennævnte bøger og finde og læse de tilhørende relevante referencer herfra og resumere og fremlægge dette materiale. Studiekredsen er forhåndsgodkendt af fysikstudienævnet, hvilket betyder at studerende kan få 2 point for at deltage. Der gives kun bestået/ikke-bestået. Man skal i løbet af sit studium tage mindst 4 points og højst 8 point indenfor den studiedel som udgøres af studiekredse, sommerskoler, øvelser eller lignende. Hvis ovenstående (2 points, bestået/ikke-bestået) er problematisk for nogle af jer, skal i søge studienævnet om dispensation for at lade studiekredsen indgå på en anden måde. To studenter har f.eks. på forhånd aftalt at lade arbejdet være deres bachelor projekt og skal derfor aflevere en skriftlig rapport. Endelig skal I være opmærksomme på at jeres kandidatvejleder skal godkende at I deltager i en studiekreds hvis den skal indgå som en del af jeres hovedfagsstudium.