From erik Thu Nov 9 15:42:02 2000 Received: (from erik@localhost) by ursa.astro.ku.dk (8.9.3+Sun/8.9.3) id PAA19516 for erik; Thu, 9 Nov 2000 15:42:02 +0100 (MET) Subject: Astronomisk satellit GAIA Date: Thu, 9 Nov 2000 15:42:02 +0100 (MET) Pressemeddelelse fra Astronomisk Observatorium ved Koebenhavn Universitet Danske astronomer har bidraget afgoerende med tekniske og videnskabelige forslag til en ny avanceret ESA satellit, GAIA, som ESA netop har vedtaget som hjoernestensmission, pris 5 milliarder kroner. Alle astronomer, danske og udenlandske, har faglig interesse i GAIA-observatoriet. Ved Astronomisk Observatoriet har isaer Erik Hoeg, Jens Knude, Claus Fabricius og Valeri Makarov arbejdet paa missionens forberedelse. Erik Hoeg har vaeret centralt placeret i GAIA-missionen lige fra idefasen, som han startede i 1990. Med venlig hilsen H.E. Joergensen Bestyrer for Astronomisk Observatorium ved Niels Bohr Institutet Yderligere oplysninger: Juliane Maries Vej 30, DK 2100 Koebenhavn OE Tlf: +45 35 325999 FAX +45 35 325989 --------------------- ----------------------------- Stjerners afstande og Maelkevejens struktur : HIPPARCOS og GAIA ============================================================== GAIA er blevet valgt af ESA som hjoernestensmission med en planlagt opsendelse senest i 2012. GAIA har navn efter den oldgraeske gudinde, der var gift med himmelguden Uranos. Missionen er en viderefoerelse af HIPPARCOS-missionen, men med en dramatisk forbedret noejagtighed. Ligegyldigt om det er Tycho Brahes nye stjerne eller svage glimt af gammastraaling, saa maa man kende afstandene for at forstaa de himmelske objekters sande fysiske natur. Astronomiske afstande kan bedst maales fra en satellit, hvor man undgaar den urolige afboejning af lyset i Jordens atmosfaere. Det foerste rumprojekt til dette formaal var ESAs astrometriske satellit HIPPARCOS (1989-93) der meget noejagtigt maalte de 120.000 stjerner i HIPPARCOS kataloget, og desuden 2,5 millioner stjerner i Tycho-2 kataloget mere noejagtigt end det er muligt fra Jorden. Resultaterne fra HIPPARCOS betyder et stoerre fremskridt i noejagtighed end man har opnaaet i de sidste 200 aar med teleskoper fra Jordens overflade. GAIA vil overgaa HIPPARCOS med et endnu stoerre syvmileskridt. Satellitten vil detektere alle slags objekter paa himlen, bare de er punktformede som stjerner. Der vil vaere en milliard stjerner, altsaa 1000 millioner, og mange andre objekter som er lysstaerke nok til at blive fanget af GAIA. Ved analyse af de data vi modtager fra satellitten maales objekternes position, bevaegelse og afstand samt lysstyrken i forskellige farver. Det vigtigste videnskabelige formaal er at opklare hele dannelsen af vores Maelkevejssystem og dets nuvaerende struktur, herunder den praecise fordeling af det synlige stof og af det gaadefulde usynlige stof, som vides at udgoere 90 procent af Maelkevejens masse. Samtidig vil missionen have enorm betydning for undersoegelser af stjernernes fysik, og bringe vigtige bidrag til studiet af solsystemet og fundamentale fysiske spoergsmaal. GAIA vil detektere alle slags punktformede objekter paa himlen og maale deres noejagtige bevaegelse og lysstyrke. Analyse af disse data kan saaledes (uden ekstra udgifter) foere til vigtige opdagelser paa f.eks. to omraader, der med rette har faaet stor bevaagenhed i offentligheden. Henved 20 - 30.000 nye planetsystemer udenfor vort eget solsystem vil blive opdaget, sammenlignet med de cirka 30 systemer der er fundet i de senere aar. For det andet kan asteroider, der krydser Jordens bane, opdages betydeligt bedre end med eksisterende metoder, og deres bevaegelse og eventuelle kollisionstidspunkt kan beregnes noejagtigt. Menneskeheden kan derfor advares i god tid hvis et saadan legeme vil ramme Jorden, saa man kan soege at traeffe forholdsregler og undgaa en katastrofe som da dinosaurerne blev udslettet. ------------------- Billeder kan stilles til raadighed, f.eks.: 1. En stor spiralgalakse med navn Messier 83, der ligner vores Maelkevej. Vores sol ligger i en spiralarm. 2. Et billede af GAIA satellitten. - Der er flere muligheder at vaelge imellem. ESAs website: http://www.rssd.esa.int/Gaia -----------------------------------------================-------------