Synet

Fordi synssansen er vores mest dominerende sans, afhænger vores opfattelse af verden af måden, vi ser på og – mere nøjagtigt – måden, vi ser lys på. Synssansen og lyset går hånd i hånd, på samme måde som hørelse og lyd gør det. Lyset er årsagen til, at vi kan se, og detfortæller om, hvad der sker omkring os. På jorden, i luften eller endnu længere ude. Der er flere forskellige slags lysfølsomme celler på øjets nethinde. De deles op i stave og tappe. Tappene er ikke særligt lysfølsomme. Det er dem, man bruger til at se med om dagen, hvor der er meget lys. Til gengæld er de gode til at skelne farver, og de er især gode til at danne skarpe billeder. Stavene er i modsætning til tappene meget lysfølsomme. De bruges fortrinsvis om natten, da de kan registrere meget svagt lys. Til gengæld danner de ikke så skarpe billeder, og de er ikke så gode til at opfatte farver – som man siger: „I mørke er alle katte grå.“ Med de to forskellige typer lysfølsomme celler kan øjet bruges under forhold med meget dårligt lys, men også når lyset er meget kraftigt. Forholdet mellem styrken af det svageste lys, man netop kan skimte om natten, og det skarpeste, man kan udholde under middagssolen, er 1 til 70 millioner.