Solnedgangen markerer overgangen mellem lysets og mørkets domæner og rummer nogle af de smukkeste og mest stemningsfulde lysfænomener, man kan være tilskuer til. Solnedgangens farve og udseende afhænger meget af skydækket og indholdet af støv i atmosfæren – ikke to solnedgange er ens! Især når der har været kraftige vulkanudbrud på Jorden, er støvindholdet i atmosfæren højt, og vi kan opleve nogle pragtfulde solnedgange.
Når Solen begynder at nærme sig horisonten, ændres himlens farve i horisonten i vest under Solen til en varm gul eller gul-rød nuance. Mod øst kan man ofte se det røde lys fra den nedgående Sol skinne på bjerge og bygninger og andet, der ligger højere end iagttageren. Dette fænomen har fået sit helt eget navn, tusmørkeglød. Idet Solen når horisonten, dannes den gule tusmørkebue mod vest, og mod øst vil man i løbet af den følgende halve time se den blå-grå jordskygge løfte sig langsomt som et bånd fra horisonten og opefter, efterhånden som Solen kommer længere under horisonten. Tusmørkebuen er den bue af lys, som dannes over det sted, hvor Solen går ned. Den er som regel rød i bunden, gul i et bredt stykke opefter og går øverst over i et ferskenfarvet, grønt, turkis eller svagt lilla bånd, der toner over i baggrundsfarven. Den dannes ved spredning af sollys i atmosfæren. Selvom Solen er gået ned, kan den stadig skinne på den del af atmosfæren, der ligger i horisonten eller højt over vores hoveder. Jordens skygge bliver synlig ved, at den rammer atmosfæren, og dens synlighed kan bedres, hvis der er støv eller lidt dis i luften.

Som ingen andre lysfænomener i naturen er det grønne glimt omgærdet af en aura af mystik og overnaturlighed. Det grønne glimt er meget svært at observere, men når det endelig lykkes for den ihærdige, kommer det sekundkorte grønne glimt midt i Solens røde og orange nuancer som en overraskelse.
 

Links om solnedgange