Skyer

Selvom mange beklager sig over de mange skyer der forekommer i Jordens atmosfære, er der ingen tvivl om, at de gør vores jord til et smukt syn fra rummet.
Copyright: NASA - Galileo.

Vi kalder vores Jord for „den blå planet“, men måske ville blåhvid være en bedre betegnelse. Set ude fra rummet er der ingen tvivl om, at skyerne er et af vor planets mest markante kendetegn.
Lufthavet over vores hoveder indeholder meget andet end luft. I luften findes saltkrystaller, støv, røgpartikler og ikke mindst masser af vanddamp. Vanddampen gør vores ellers næsten farveløse og gennemsigtige atmosfære til noget meget spændende og foranderligt ved at danne ansamlinger, vi kalder skyer. Skyer kan være små, store, hvide, sorte, faste eller luftige, høje eller flade, kedelige eller kraftfulde.
Generelt dannes skyer, når vanddamp stiger opad i atmosfæren og køles af. Herved fortættes vanddampen til små dråber, men det sker dog kun, hvis der i luften findes saltkrystaller, støv- eller røgpartikler, der kan fungere som „samlingspunkter“ for vandet. Heldigvis findes der sådanne kondensationskerner overalt i luften, og skyer er da også et ganske hyppigt fænomen på himlen.

Udover de almindelige skytyper som alle har iagttaget, er der mange mere eksotiske. Perlemorsskyer, linseskyer, lysende natskyer og iriserende skyer (som på billedet herunder) er bare nogle få eksempler.
Iriserende skyer - et hyppigt syn for den vovehals der tør se på himlen tæt ved Solen. Faren undgåes ved at holde en hånd op for at skygge for Solen - og iøvrigt gerne være forsynes med solbriller.
Copyright: Pekka Parviainen, URSA billedarkivet

Links om skyer