Nordlys

Nordlyset har gennem tiderne været omgærdet af megen mystik, og mange myter har deres oprindelse i dets lys- og farvespil. Nordlys opstår i et fantastisk samspil mellem luftarter i Jordens øvre atmosfære, Jordens magnetfelt og partikler fra Solen og markerer dermed tærsklen mellem Jorden og det omkringliggende Univers.
Nordlyset og sydlyset findes omkring polerne på henholdsvis Jordens nordlige og sydlige halvkugle.
Nordlyset har en 11-årig cyklus, hvor aktiviteten skifter mellem høj og lav. Det er derfor nogle år muligt at se nordlys langt omkring, og andre år ikke. Der er perioder med forøget aktivitet i årene omkring solplet-maksimaene 1999, ca. 2012 og ca. 2023.
Nordlyset er imponerende, alene på grund af dets farver. Lysets farve hænger sammen med den højde, det udsendes i. Nordlys befinder sig i en højde af 90 til 500 km over Jordens overflade i den del af atmosfæren, der kaldes ionosfæren. Jordens atmosfære består af 76% kvælstof, 23% ilt og 1% andre luftarter. Nordlyset udsendes af atmosfærens luftarter, og farven afhænger af, hvilken luftart der udsender lyset. I højder fra 90 til 100 km over Jorden dominerer kvælstof, som udsender karminrødt og violet lys. I højder fra 100 km til 500 km dominerer ilt, som udsender grønt og blodrødt lys. Det grønne lys, der kommer fra området mellem 100 og 300 km, er det mest almindelige. Grøn er oven i købet den farve, vores øjne lettest opfatter om natten. Derfor vil svage nordlys oftest se grønlige ud eller være farveløse. De karminrøde og violette farver er mest sjældne.
Luftarter ved lavt tryk som for eksempel ilt og kvælstof i atmosfærens øvre lag i over 100 kms højde kan bringes til at lyse, hvis de bombarderes med hurtige, energirige partikler. Når partiklerne (oftest elektroner og protoner) støder ind i luftens molekyler eller atomer, afleverer de hurtige partikler noget af deres energi. Efter brøkdele af et sekund udsendes denne energi igen i form af lys. Den samme luftart kan godt udsende lys i flere farver. Farven er afhængig af den energi, der modtages fra partiklen. Det er netop, hvad vi ser i nordlyset, hvor både grøn og blodrød udsendes af iltatomer, og både violet og karminrød udsendes af kvælstofmolekyler.
 

Links til www sider om nordlys

Nordlysplanetariet i Tromsø
"Vejrudsigt" for rummet (med bl.a. solaktivitet og geomagnetisk aktivitet)
Solar Terrestial Dispatch hjemmeside med udsigter for nordlys
Northern Lights Introduction
Information om lyde i forbindelse med nordlys
 


Tilbage til Lysfænomener i naturen"s startside

Denne side vedligholdes af lars@tycho.dk