I
modsætning til de fleste andre lysfænomener i naturen er lyn
og torden forbundet med stor voldsomhed. Lyn er kæmpe, elektriske
udladninger, der opstår mellem tordenskyer og Jorden. I vores del
af verden, hvor naturen for det meste viser sig fra sin blide side, er
lyn en påmindelse om, at naturen ikke så let lader sig tæmme.
Hvor kommer de gigantiske elektriske udladninger fra? Hvad er forklaringen på dem? Og ikke helt uinteressant: Hvad rammer disse lyn? Disse spørgsmål har interesseret mennesker langt tilbage i historien. Fra både romerne og de gamle grækere har vi skriftlige kilder, der omhandler lyn og torden, og sagn før den tid viser, at lyn blev betragtet som gudernes våben.I den nordiske mytologi er tordenguden den mægtige Thor. Hammeren Mjølner var et af vikingetidens største magtsymboler, og når Thor kastede den, sprang lyn som gnister. Tordenen kom fra hans gedebukke, når de trampede hen over himlen.
En varm sommerdag med dejligt solskinsvejr kan der navnlig over områder med mark og skov dannes varme, opadstigende luftstrømme, og man vil kunne se de flotte cumulusskyer hænge over landet.
Når
cumulusskyerne befinder sig over de varme områder på jorden,
vokser de opad og kan i løbet af en time nå en højde
af ca. 10 km. Den varme, opstigende luft inde i skyen, bringer støvkorn
med sig opad. Støvet kan fungere som kondensationskerner for koldt
vand øverst i skyen og dermed danne hagl. Haglene falder nedefter
og smelter i bunden af skyen til regndråber. I skyen er der både
kraftige opadstigende og nedadgående luftstrømme, hvilket
får støv, hagl og vanddråber til at gnide mod hinanden.
Hermed kan der frigøres store mængder af elektrisk ladning
– på samme måde, som man kan gøre en ballon elektrisk
ladet ved at gnide den mod sin trøje. I løbet af nogen tid
vil de positive og negative ladninger samle sig forskellige steder i skyen.
Øverst findes de positive ladninger, i midten og nederst de negative.
Når skyen passerer over jorden, vil der på grund af de negative
ladninger i dens bund opstå et meget stærkt elektrisk felt
mellem jorden og skyen. Normalt er luften en god isolator over for elektrisk
ladning, men på et tidspunkt vil det elektriske felt i den nederste
del af tordenskyen være så kraftigt, at luftens ellers gode
evne til at isolere elektrisk ladning ikke længere rækker -
og lynet dannes.
Luften bliver meget varm, typisk 15.000°C og udvider sig voldsomt. Fordi det sker så hurtigt, opstår der chokbølger, som vi kan høre som tordenskrald. Man kan bruge tordenskraldet til at anslå, hvor langt væk lynet er slået ned. Lydens hastighed er ca. 340 m i sekundet ved havniveau, så for hver 3 sekunder, der går mellem lynglimtet og tordenskraldet, er lynet ca. 1 km væk.