Luftspejlinger og pudsige refleksioner

En luftspejling som denne må siges ikke at være helt almindelig - men den er på den anden side bare en større udgave af, hvad enhver har set henover en varm asfaltvej om sommeren.
Copyright: Pekka Parviainen, URSA billedarkivet, Finland

Luftspejlinger er naturens illusionsnumre. Når luftens temperatur varierer på den rigtige måde, dannes søer i Sahara, isbjerge letter fra Ishavet, og skotske havnebyer bliver synlige fra den jydske vestkyst.
Luftens temperatur er normalt nogenlunde konstant i forskellige højder tæt ved jordoverfladen. Men en vindstille sommerdag, hvor Solen skinner fra en skyfri himmel, kan luftlaget lige over f.eks. en asfaltvej blive kraftigt opvarmet. Den opvarmede luft udvider sig, så luften over vejen bliver mindre tæt, og mindst tæt lige over vejen. Lys bevæger sig hurtigere, jo tyndere luften er, og det bevirker, at en lysstråle, som nærmer sig vejoverfladen, gradvist vil afbøjes opad.
Har man en varm asfaltvej mellem sig og en fjern genstand, f.eks. et træ, vil man, ud over de lysstråler, der ankommer direkte fra træet, pga. afbøjningen kunne se nogle lysstråler, som ellers ville være gået lige ned i vejen foran en. Disse lysstråler viser et ekstra billede – en luftspejling – som undervejs i processen er blevet spejlet, nærmest som var det fra en vandoverflade. Luftspejlingen kan på denne måde danne noget, som paradoksalt nok minder om en vandpyt på den skoldhede asfaltvej.
Også almindelige refleksioner kan under de rette omstændigheder give interessante overraskelser.
En farveløs sæbeblanding kan forvandles til sæbebobler med et væld af farver. Får en vandpyt et stænk olie, bliver den pludselig til et festligt syn af skiftende kulører. Farverne i sæbeboblen og den olieforurenede vandpyt opstår, fordi en del af lyset „slukker“ for en anden del. Fænomenet kaldes interferens og kan lade sig gøre, fordi lyset i virkeligheden spejles eller reflekteres fra to overflader samtidig. I sæbeboblen reflekteres lyset både fra ydersiden og fraindersiden af sæbehinden, og i den olieforurenede vandpyt reflekteres lyset samtidig fra oliehinden og fra selve vandoverfladen lige nedenunder. Afstanden mellem to sådanne lag er så lille, at man dårligt kan tænke på dem som adskilte, men mere som en slags dobbeltlag. Om lysstrålerne, reflekteret fra de to forskellige lag, udslukker eller forstærker hinanden, afhænger af lysets farve og afstanden mellem de to lag. Hvidt lys består af alle farver, men når det er blevet reflekteret fra et dobbeltlag, vil det ikke længere være hvidt. Nogle farver vil træde frem på bekostning af andre, og både sæbeboblen og oliepletten blusser op med et væld af kulører.