Haloer og glorier

Højt i luften findes, sommer såvel som vinter, millioner af iskrystaller. Halofænomener dannes, når sollyset rammer iskrystaller højt oppe i atmosfæren. Fælles for alle iskrystaller er, at de er komponeret over en symmetri, der har sekskanten som grundlag.
Den almindelige halo er, som navnet antyder, den hyppigst forekommende halo. Den ses som en ring omkring Solen og ligner nærmest en cirkulær regnbue med lidt svage farver. Denne type halo kaldes også for 22 graders haloen, fordi afstanden fra Solen til haloen er 22°. Denne afstand svarer omtrent til to knyttede næver holdt i strakt arm. Solens direkte lys er så skarpt, at man skal blænde af for det. En almindelig halo opstår, når solstråler går gennem en sky af sekskantede iskrystaller. Idet solstråler passerer igennem en sekskantet iskrystal, vil lyset brydes (afbøjes) i en vinkel, der oftest er tæt på 22°.
Halofænomener er særdeles hyppige i Danmark, idet de oftest ses flere gange om ugen. Halofænomener dækker over en mangfoldighed af fænomener, Den almindelige halo, solhunde eller bisole, solsøjler, forskellige tangentbuer til haloerne, osv.