Den mest „normale“ måde at lave farver på hos dyr og
planter er ved hjælp af små, farvede korn, som kaldes pigmenter.
Ud over pigmentfarverne kan man også opleve metalglans hos dyr, som
f.eks. stære og sølvfisk eller guldfisk. Enkelte dyr og planter
laver sågar deres eget lys – de er selvlysende – så de kan
orientere sig i mørke, lokke byttedyr til eller kommunikere ved
hjælp af sindrige blinkesignaler.
Dyr og planters farver bestemmes af den måde, hvorpå deres
overfladepigment kaster det sollys tilbage, som rammer dem. Det er pigmenterne
i en overflade, som bestemmer, hvilke farver der absorberes, og hvilke
der kastes tilbage som overfladens „farve“. Om sommeren er grøn
planterigets mest fremherskende farve. Den grønne farve kommer fra
det vigtige grønne pigment klorofyl, som bruges af planterne i deres
fotosyntese.
Skaden har et blågrønt metalskær – metalglans –
som især ses på visse af halefjerene, mens stæren har
det over det meste af kroppen. Metalglansen er af en anden natur end pigmentfarverne.
Metalfarvers udseende ændrer sig, afhængigt af hvordan lyset
falder.Metalfarverne skyldes i virkeligheden to forskellige fænomener.
Metalglansen på fuglefjer, på sommerfuglevinger og på
insekter skyldes overfladens struktur. Overfladen af f.eks. en sommerfuglevinge
har bittesmå lamelagtige ujævnheder. Hvis ujævnhederne
ligger regelmæssigt, kan de splitte det indfaldende hvide sollys
op i enkeltfarver, således at forskellige farver reflekteres i forskellige
retninger. Effekten kaldes diffraktion.
Fiskeskæl får deres metalagtige udseende på en lidt
anden måde. Skællene er belagt med en række meget tynde
lag, som nok hver for sig er gennemsigtige, men som sammenlagt reflekterer
det lys, der falder ind på dem. Forskelle i opbygningen af skællene
kan give dem forskellige metalfarver – fra sildens flotte sølvblink
til guldfiskens gyldne skær. Der er altså hverken sølv
eller guld i sølvfisk og guldfisk.
Enkelte dyr og planter laver sågar deres eget lys – de er selvlysende
– så de kan orientere sig i mørke, lokke byttedyr til eller
kommunikere ved hjælp af sindrige blinkesignaler.
Den mest iøjnefaldende form for lysfænomener af biologisk
oprindelse i Danmark findes i vandet. Hvis man er heldig, kan man komme
til at opleve det betagende fænomen morild, når man er ude
at sejle en sommernat. Morild er et lys i vandet, som udsendes af furealger.
Lysudsendelsen stimuleres af bevægelse i vandet, og er der alger
nok, kan dønningerne fra ens båd blive glødende. En
svømmetur i det selvlysende vand er en uforglemmelig oplevelse.
Denne side vedligholdes af lars@tycho.dk